VÆRKTØJSKASSE
Viden
Viden
Her følger et udvalg af viden i form af de analyser, rapporter og oversigter, som er blevet produceret i løbet af den samlede indsats Unge med kant (2018-2022).
Derudover henviser vi til de kilder, der har haft en betydning for arbejdet med de udsatte unge.
Hverken den oparbejdede viden eller referencerne til kilder hævdes at være fyldestgørende. Den omvendt kronologiske, hhv. alfabetiske rækkefølge i oplistningen skal ikke forstås som en prioritering.
Egne produktioner
Unge med kant Syddanmark (2018-2020)
- Brochure "Unge med kant", okt. 2020 (pdf, 1 MB), som et slutresultat fra Unge med kant Syddanmark (2018-2020), Region Syddanmark
- Evalueringsrapport VIA University College "De fagprofessionelles kompetencer og metoder og progression hos de unge", jan. 2021
- Slutrapport Unge med kant Syddanmark (jan. 2021)
Unge på sporet (2018)
Brochure "Youth in transition", jan. 2021, med sammendrag fra de 7 slutprodukter i EU-projektet Youth in transition (2018-2021), på engelsk
Analyse "The needs of the NEETs and the needs of the professionals" (aug. 2020, publiceret dec. 2020), som et delresultat fra EU-projektet Youth in transition (2018-2021)
Referencer
(opdateres i løbet af dec. 2020 - jan. 2021)
- Andersen, S. H.., Jensen, B., Nielsen, B. W., Skaksen, J. R. (2019) „Hvad ved vi om udsatte unge (2)”, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gyldendal
- Haug, Erik Hagaseth (2018) “Karrierekompetanser, karrierelæring og karriereundervisning”, Fagbokforlaget, Bergen, Norway
- Katznelson, Jørgensen og Sørensen (2015) "Hvem er de udsatte unge på kanten af det danske samfund", Center for Youth Research, Aalborg University
- Mik-Meyer, Nanna (2017) “The power of citizens and professionals in welfare encounters - The influence of bureaucracy, market and psychology”, Manchester University Press
- Mik-Meyer, Nanna (2018) “Fagprofessionelles møde med udsatte klienter”, Hans Reitzels Forlag, Copenhagen
- Schulte, Sven (2017) “Ausbildungsreife: Bewertung eines Konstrukts”, Dissertation, WBV
Erhvervsparathed
Erhvervsparathed
Ungeprogression
Ungeprogression
Taksonomien for ungeprogression er udviklet i konteksten af arbejdet med at designe individuelle forløb for udsatte unge. Fagprofessionelle fra projekterne ´Unge med kant Syddanmark´ (2018-2020), ´Youth in transition´ (2018-2021) og ´Unge med kant Hovedstaden´ (2019-2022) har bidraget til udviklingen og anvendt taksonomien.
Taksonomien er udviklet som et forsøg på at iagttage de unges udvikling henimod erhvervsparathed mere finmasket end med de formelle kategoriseringer som "uddannelsesparat/ikke uddannelsesparat", hhv. "arbejdsløs/i arbejde".
I praksis har det vist sig, at taksonomien også fungerer som et fælles begrebsapparat imellem fagprofessionelle, også fra forskellige sektorer.
Progressionen
Progression hos udsatte unge henimod erhvervsparathed foregår ikke nødvendigvis lineært, ikke nødvendigvis entydigt i dens faser og ikke nødvendigvis i samme takt som andre unge. Der kan forekomme fremspring, omveje eller overlap. Også tempoet for udviklingen vil være individuelt.
Erhvervsparathed
Erhvervsparathed er en ikke-defineret størrelse i Danmark. I rammerne af de nævnte projekter forstås erhvervsparathed som "de kompetencer og potentialer der skal til for at starte og holde fast i et job eller i praktik. Det gælder også, når den unge tænker på at starte på en erhvervsuddannelse eller er i gang med den” (Youth in transition, 2020).
Arbejdet med at opnå erhvervsparathed indebærer at afbalancere arbejdsmarkedets forventninger og den unges (måske endnu uudfoldede) potentialer, drømme og kompetencer.
Erhvervsparathed kan være delvis eller skrøbelig, og den ligger for det meste i forlængelse af eller supplerer uddannelsesparathed. En (delvis) erhvervsparathed kan også være tilstede uden at den unge er formelt uddannelsesparat.
Indikatorer og evalueringsmetoder
For erhvervsparathed
Udviklet i rammerne af ´Youth in transition´: et interaktivt selvevalueringsværktøj (vs. 2.0, 2020), til anvendelse i dialog mellem fagprofessionel og ung. Værktøjet tager afsæt i forskningskilder og udviklingen er blevet forskningsledsaget.
Indikatorerne i værktøjet relaterer til 6 "universelle dimensioner" (jf. forskere fra Hamburg Universitet): Målsætning, motivation, robusthed, fleksibilitet, sociale normer og faglighed.
For uddannelsesparathed
Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. eller 10. klasse. Skolen vurderer elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Uddannelsesparathedsvurderingen er en proces, som er forankret i "Bekendtgørelse om Uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse".
For valgparathed
Fagprofessionelle praktikere i projektet ´Unge med kant Syddanmark´ har udarbejdet følgende indikatorer. Vurderingen foregår i deres team omkring de unge.
- De unge har generelt mere mod på livet og udviser initiativ: De unge efterlyser selv diskussion af forskellige løsningsmuligheder. De unge udviser en vis robusthed, kan fx klare lidt mere uro igen.
- De unge har oparbejdet et sprog på forskellig vis, heriblandt fagudtryk inden for uddannelsesparathed, en mere åben fremtoning eller et mindre skarpt tonefald. Sproget gengiver refleksion.
- De unge kan reflektere over deres interesser og kompetencer og koble det med, hvad der skal ske (fx efter skolen).
- De unge har en bevidsthed om, at valg har konsekvenser.
Målsætninger og det at træffe valg:
- De unge kan formulere forskellige mindre mål.
- De unge kan ”vurdere til og fra”.
- De unge kan forholde sig til én ting ad gangen.
- De unge giver udtryk for at opleve en vis optimisme.
For vejledningsparathed
Fagprofessionelle praktikere i projektet ´Unge med kant Syddanmark´ har udarbejdet følgende indikatorer. Vurderingen foregår i deres team omkring de unge.
- De unge er modtagelige for vejledning.
- De unge vil gerne indgå i dialog med vejleder – individuelt eller i gruppe med andre unge og hver på deres egen vis.
- De
unge udviser tegn på tillid og tryghed til vejledningen (også forskellige
vejledere).
- De unge tør indgå i en relation.
- De unge ved, hvor og hvordan de kan få vejledning.
De unge udviser mere ro ved deres situation som endnu ikke-uddannelsesparate:
- De unge tør tale om deres situation.
- De unge stiller ikke så mange spørgsmål mere til deres ikke-uddannelsesparathed.
De unge vil aktivt forholde sig til egen livssituation i forhold til uddannelse og beskæftigelse.
For kontaktparathed
Fagprofessionelle praktikere i projektet ´Unge med kant Hovedstaden´ har udarbejdet følgende indikatorer. Vurderingen foregår i deres team omkring de unge.
- De unge reagerer på henvendelser via telefon eller andre medier.
- De unge er klare over og accepterer mødeaftaler, men har muligvis stadig svært ved at følge aftalerne.
- De unge giver udtryk for ønske om forandring og udvikling.
- Selvom de unge endnu kan have negative forventninger til ”systemet” eller endnu ikke er i stand til selv at henvende sig til ”systemet”, begynder de unge at tage imod tilbud, der virker interessante og overkommelige for dem.
Ungeforløb
Ungeforløb
Hver af de unge har sin egen progression henimod erhvervsparathed for at opnå selvforsørgelse og det liv, de ønsker sig. De enkelte forløb skal være meningsgivende for de unge og hvert af dem skal fremstå som en sammenhængende helhed.
Modellen ”Forløbsdidaktik for ungeprogression under kædeansvar” vs. 1.0 (juni 2020) bidrager ved planlægning, justering og evaluering af individuelle forløb for udsatte unge, under meddesign af de unge. Forløbene skal organiseres didaktisk i et kædeansvar i de kommunale ungeindsatser og med ungdomsuddannelserne og andre relevante aktører og sektorer.
Modellen kan med fordel anvendes af de nye kontaktpersoner i kommunerne og af andre fagprofessionelle der er involveret i de unges forløb og den organisatoriske kontekst.
Derudover henvender modellen sig til ledelsen i kommunerne og hos de samarbejdende organisationer i kædeansvaret, således at der er en fælles forståelse for og en understøttelse af arbejdet med ungeprogression på tværs af afdelinger, organisationer og sektorer.
En "Forløbsdidaktik"
Klik på modellens elementer for minutvideoer med praksiseksempler, for vejledende spørgsmål og referencer til videre læsning!
[diaktik_model]Download som png-fil
Download beskrivelse inkl. vejledende spørgsmål (pdf)
Dette værk er licenseret under en Creative Commons Kreditering-Ikkekommerciel 4.0 International-licens.
Modellens elementer
Modellen har projekternes egen taksonomi for ungeprogression som den centrale byggesten. Denne taksonomi er ligeledes udviklet i og på tværs af projekterne. Taksonomien bevæger sig fra kontaktparathed til erhvervsparathed.
Taksonomien danner grundlag for handlinger ift. ungeprogression (øverste del af modellen) og kædeansvar (nederste del af modellen). Progressionen i taksonomien foregår ikke nødvendigvis lineært, ikke nødvendigvis entydigt i de enkelte faser og ikke nødvendigvis i samme takt som andre unge. Der kan altså forekomme overspring, omveje eller overlap, og tempoet for udviklingen vil være meget forskelligt for de enkelte unge.
Modellens øverste del omhandler arbejdet med de enkelte unge og deres forløb, imens den nederste del omhandler systemniveauet med kædeansvaret.
Vejledende spørgsmål
Kontaktpersoner, vejledere og pædagogiske praksiseksperter har bidraget med at konkretisere modellens elementer (2019-2020). Praktikernes bidrag har resulteret i "vejledende spørgsmål". De vejledende spørgsmål er tænkt som inspiration hos de fagprofessionelle og ledere, der er involveret i arbejdet omkring de udsatte unge.
Eller se under Elementer i ungeprogression, hhv. Elementer i kædeansvaret.
Baggrund og principper
Modellen er udarbejdet på baggrund af erfaringer og ekspertise i flere udviklingsprojekter: ”Unge med kant Syddanmark” (2018-2020), ”Youth in transition” (2018-2021) samt ”Unge med kant Hovedstaden” (2019-2022). Praksiseksperter og forskere har bidraget i denne proces.
Dermed er modellen praksisbaseret og praksisrettet, handlingsrettet og konkret. Det er samtidig ambitionen, at modellen kan overføres til andre sammenhænge med tilsvarende kontekst og tilsvarende formål.
Kædeansvar
Kædeansvar
Begrebet ´kædeansvar´er etableret i rammerne af indsatsen ´Unge med kant´. Begrebet dækker over et systematisk og veletableret tværprofessionelt samarbejde omkring de enkelte udsatte unge.
Kædeansvaret løftes i fællesskab af de involverede fagprofessionelle omkring de unge. Det drejer sig fx om uddannelsesvejledere, beskæftigelsesvejledere, pædagoger, socialrådgivere og specialister som psykologer, misbrugskonsulenter etc. i den kommunale ungeindsats.
Erhvervsskolerne (EUD) og FGU spiller en ny og vigtig rolle i kædeansvaret. Vejledere og lærere fra EUD og FGU samarbejder med kommunernes fagprofessionelle om at støtte de unge i at blive erhvervsparate, både inden uddannelsen, ved påbegyndelse og undervejs i uddannelsen.
Kvalitet
På baggrund af de første erfaringer i projekterne Unge med kant Syddanmark og Unge med kant Hovedstaden, har vi skitseret en række kvalitetskriterier for kædeansvar (Lamscheck-Nielsen og Vigh, 2020). Kriterierne gengiver sammenlagt refleksioner om de lokale valg for konstruktion og videreudvikling af det lokale kædeansvar. Kriterierne refererer også til Didaktikken for ungeforløb.
Kædeansvar er ikke en fiks størrelse. Kædeansvarets kvalitet beror på de overvejelser og planer, der ligger bag beslutningerne for kædeansvarets konstruktion og konkrete udmøntning.
En undersøgelse med de lokale projektledere i de første 8 partnerkommuner i Unge med kant Hovedstaden har ført til identifikation af 7 tematikker (2020). Yderligere beskrev kommunerne samstemmende nogle strukturelle problematikker, som har indflydelse på kædeansvaret.
7 kvalitetskriterier
Tværgående konklusioner på den konkrete omsætning af de 7 tematikker i de 8 kommuner førte til formulering af 7 kvalitetskriterier.
- Kædeansvaret består på organisatorisk niveau af et strategisk samarbejde med fælles formål om at bringe udsatte unge tættere hen imod erhvervsparathed, hvorved kædeansvaret
- primært består af kommunale ungeaktører i KUI, udvidet med professionelle ungeaktører fra ungdomsuddannelser, andre uddannelser m.fl.
- sekundært er suppleret med meningsgivende aktører fra det civile liv, fritidsområdet m.m.
- Det tilstræbes at opnå en forpligtelse imellem de primære aktører i kædeansvaret, hvor forpligtelsen er uafhængig af aktuelle ungecases.
- Operationelle formaliserede procedurer kan være en fordel, men også en ulempe Uanset: strategiske beslutninger bør være taget og opdateres løbende.
- I kædeansvaret indgår en tydelig politik om ungeinddragelse med indflydelse på beslutninger
- Der er indgået aftaler på ledelsesniveau.
- Det tværprofessionelle arbejde understøttes af ledelsen.
- Fagprofessionelle tilgange til arbejdet med de unge er afklarede; gensidig forståelse og respekt er opnået.
- Overensstemmelse i tilgange eller metoder er hverken nødvendig eller ønskværdig.
- Konditioner for ressourcer og rammer er kortlagte.
- Konstruktive nye muligheder identificeres i kædeansvaret > tænke ´ud-af-boksen´.
En uddybning
Kontaktperson+
Kontaktperson+
"Kontaktperson+" er en udvidet forståelse af den kontaktpersonordning, som kommunerne har etableret i rammerne af loven om den sammenhængende kommunale ungeindsats (KUI, implementeret pr. august 2019). KUI har til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
KUI har et særligt ansvar overfor udsatte unge. Her er det kommunens ansvar, at den unge oplever sammenhæng og koordinerede indsatser på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
De mest udsatte unge udgør ca. 6 % af ungepopulationen i Danmark. De unge er mellem 15-29 år og står uden uddannelse og uden for arbejdsmarkedet. I Danmark refereres ofte til denne gruppe af unge som ‘restgruppen’ og i EU kontekst som ‘NEETS’: not in Education, Employment, or Training.
Funktion og opgaver
"Kontaktpersonen har til opgave at følge og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse." if. Undervisningsministeriets vejledning til den kommunale ungeindsats “Klar til kontaktpersonordning”, juni 2019.
Den mere ambitiøst skitserede ´kontaktperson+´ har en udvidet opgavevifte.
Kontaktperson+ koordinerer, organiserer og samarbejder i rammerne af et lokalt kædeansvar, hvor individuelle ungeforløb tilrettelægges sammen og i meddesign af de enkelte unge. Kontaktperson+ følger de enkelte unge undervejs, også i overgangene, og bidrager kompetent med udvidet vejledning.
Der arbejdes med kontaktperson+ og kædeansvar i rammerne af projekterne Unge med kant Syddanmark (2018-2020), Youth in transition (2018-2021) og Unge med kant Hovedstaden (2019-2022).
Kompetenceprofil
Profilen for kontaktperson+ indbefatter og udvider de kompetencer, som Undervisningsministeriet anbefaler for kontaktpersonordningen.
Udvidelsen er begrundet i de ambitioner, som Danmark er med til at støtte i FNs Verdensmål (2015), samt de behov der er konstateret ved et samarbejde, der er udvidet fra KUI til et tværsektorielt samarbejde i et kædeansvar.
Kompetenceprofilen for kontaktperson+ er udarbejdet i rammerne af EU projektet Youth in transition og afprøvet i projekterne Unge med kan Syddanmark såvel som Unge med kant Hovedstaden.
Profilen fungerer som en ambitiøs ramme for viden, færdigheder og kompetencer. Dermed tager profilen udgangspunkt i det danske kompetencebegreb: at kunne bruge viden og færdigheder relevant i en given kontekst og ved behov at kunne overføre til andre kontekster.
Kontaktperson+ i kædeansvaret
OBS: Kontaktperson+ funktionen kan evt. bestå af et team, afhængig af lokale forhold og muligheder. Se evt. også kontaktpersonordninger i andre dele af den kommunale forvaltning, bl.a. på social- og beskæftigelsesområderne.
Konstruér en egen profil
Vi har udarbejdet en interaktiv "klik & træk" version af kompetenceprofilen. Den generiske model af kompetenceprofilen for kontaktperson+ kan dermed tilpasses og oversættes lokalt. Prøv selv og download!
Modellen skal konkretiseres med de fornødne kompetencer ind i den givne lokale kontekst. Det indebærer, at man forarbejder den lokale model og oversætter dens begreber til lokale begreber og lokale opgaver.
Kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling – for arbejdet med ´unge med kant´
Her præsenterer vi træningsmoduler til arbejdet med udsatte unge i konteksten af KUI og kædeansvar. De fleste moduler retter sig mod fagprofessionelle, og enkelte (dele af) moduler også til (mellem-)ledere.
Uanset, så inddrager vi praksisbaserede og praksisrettede erfaringer og metoder, som vi typisk spejler i forskningsbaseret viden.
Modulerne gør bl.a. brug af materialerne i VÆRKTØJSKASSEN. Materialerne er frit tilgængelige, og i løbet af flere af modulerne har man mulighed for at afprøve dem. Derudover lægger modulerne generelt op til dialog og udveksling, så vidt det er ønsket af deltagerne og muligt inden for de givne (virtuelle) rammer.
