Arbejde med ungeprogression

Modellen Forløbsdidaktik indeholder centrale elementer for et velfungerende kædeansvar og for at arbejde målrettet med ungeprogression. I kædeansvaret arbejdes konkret og individuelt med ungeprogression, dvs. elementer der støtter de unges bevægelse frem mod selvforsørgelse og det liv, de ønsker sig.

Den unges meddesign

Arbejdet med den unges progression udspringer af den unges egen involvering og engagement i de planer, autentiske mål og aktiviteter, som skal bringe de unge frem mod selvforsørgelse og det liv, de ønsker sig.

Til overvejelse for arbejdet med den unges meddesign:

  • Hvordan understøtter I som fagprofessionelle, at den unge kan formulere, hvad den unge gerne vil? Hvordan arbejder I helt konkret med at få den unge til at byde ind med ønsker og tanker, både fra starten af og løbende undervejs?
  • Hvordan afbalancerer I det, de unge skal, imod det de gerne vil?
  • Hvordan bliver de unges ressourcer synlige i meddesignet?
  • Hvordan får I de unges behov, mål og ønsker frem, på tværs i kædeansvaret? Hvordan afbalancerer I de unges meddesign med det faglige ansvar for processen?

Ungeprofil, plan og mål

Ungeforløbet tager udgangspunkt i en profil af den enkelte unges udfordringer, potentialer og behov.

Forløbet baserer sig på et overordnet mål, som er formuleret af den unge i samarbejde med de fagprofessionelle (evt. kontaktperson+).

Til overvejelse for arbejdet med ungeprofil, plan og mål:

  • Hvordan tager I i arbejdet med den unge udgangspunkt i den enkelte unges reelle udfordringer, potentialer og behov? Hvordan bliver hjørnesten i planen den unges eget meddesign og inddragelse?
  • Hvordan afbalancerer I den unges formelle journal og den unges egen fortælling, når der skal laves en plan?
  • Hvordan opnår I opdateret og tilstrækkelig viden om den unge, om den unges problemer og kontekst til at kunne lave en kvalificeret ungeprofil? Hvor finder I den viden? Hvordan arbejder I sammen om denne viden? Hvordan bliver denne viden tilgængelig på tværs af kædeansvaret?
  • Hvordan opnår I, at progression og udvikling i planen er i balance med plads og tid til at den unge kan følge med?

Delmål og aktiviteter

Det overordnede mål brydes ned i håndterbare og synlige delmål i et samarbejde mellem fagprofessionelle (kontaktperson+) og den unge.

Delmålene bliver understøttet af udvalgte aktiviteter, som kan begrundes i forhold til delmål og mål.

Til overvejelse for delmål og aktiviteter:

  • Hvordan opnår I som fagprofessionelle på tværs i kædeansvaret, at såvel delmål som aktiviteter understøtter den unges progression?
  • Hvilke fælles udtryk og fagligt sprog anvender I for ungeaktiviteterne og for målene for den unges progression?
  • Hvordan sikre I, at de unges handlinger i forhold til delmålene knyttes til det overordnede mål? Hvordan arbejder I med, at den unge erkender og oplever forbindelsen?

Evalueringer

Kontinuerlig feedback på proces og mål, både fra den unge selv og de fagprofessionelle (kontaktperson+), har stor betydning for, at der finder en reel progression sted. Denne progression skal være synlig for den unge.

Til overvejelse for evalueringer:

  • Hvordan inddrager I som fagprofessionelle den unge i evalueringerne?
  • Hvordan understøtter I, at progressionen bliver tydelig for den unge? Hvordan gør I evalueringskriterierne tydelige og forståelige for den unge?
  • Hvordan giver I den unge feedback undervejs i forløbet?
  • Hvordan organiserer I de unges selvevalueringer, og hvordan opnår I, at de unge forbinder sig til delmål og mål i ungeplanen? Hvordan samler I op på de unges oplevelser med at arbejde med et (del)mål?
  • Hvordan opnår I enighed på tværs i kædeansvaret om evalueringskriterier for den unges progression?

Fagprofessionelle metoder

Arbejdet med den unge må basere sig på relevante og velvalgte metoder, der samlet set giver mening i forhold til den enkelte unges samlede situation, den enkelte unges plan, mål og delmål samt de tilgange, som udgør det fælles faglige fundament for de fagprofessionelle.

Til overvejelse ang. de fagprofessionelle metoder:

  • Hvilke metoder vælger I fra de forskellige fagområder, og hvorfor? Hvordan passer metoderne til den unges profil? Hvordan sikrer I, at valget de unges aktiviteter er forankret i en fælles forståelse af opgaven og fælles forståelse af den unges mål?
  • Hvilket fælles sprog bruger I for indsatserne for og med de unge?
  • Hvordan understøtter I ligeværdighed imellem jer og imellem jer og de unge i jeres valg af metoder? Hvordan understøtter jeres valg af metoder en anerkendende, positiv og ressourceorienteret tilgang til den unge?
  • Hvordan arbejder I med at ansvarliggøre de unge for aftaler, delmål og mål i processen?
  • Hvordan hjælper I de unge med at erkende og at anerkende, at de allerede har erfaringer med at træffe valg og med diverse fagligheder?
  • Hvordan hjælper I helt konkret de unge med at øve sig i at reflektere og opnå refleksionskompetencer?