I det følgende er de ´7 kvalitetskriterier for kædeansvar´ udfoldet. 8 kommuner er som eksempler relateret til kriterierne (K1 – K8). Det anbefales derudover at identificere overordnede problematikker (8) og at forholde sig aktivt til dem.
De 8 kommuner er anonymiseret. I alle tilfælde har placeringen af den respektive kommune været et løst skøn og skulle afklares i detaljer med kommunen selv.
1) Internt/eksternt samarbejde
Interne partnere i KUI:
- bl.a. UU, beskæftigelse/jobcenter, familieafdelingen, socialpsykiatrien, rusmiddelbehandling
- Udskolingen, klubber
Eksterne partnere:
- bl.a. FGU, lokale EUD-afdelinger, navngivne erhvervsskoler, ungdomsskole
- Virksomheder
- Civilsektor, familie
- Almennyttige foreninger
- Kulturinstitutioner
2) Forpligtelse i kædeansvaret
Kædeansvar er større/bredere end KUI:
- Interne OG eksterne samarbejdsrelationer
Partnerskab er mere end samarbejde: et langsigtet aspekt, uafhængig af enkelte ungecases
Der kan være en høj forpligtigelse:
- internt, men ikke eksternt
- eksternt, men ikke internt
- ikke alle eksterne er nødvendigvis interesserede, egnede eller klare på forpligtelse
3) Formalisering af processer
Spænder mellem på den ene side et samarbejde, der er baseret på personlige relationer, og på den anden side et formelt etableret samarbejde på organisatorisk niveau.
Relationel tilgang:
- hurtig, innovativ, overbevisende
- afhængig af personlige præferencer og begrænsninger
- følsom ved frafald af de centrale kontaktpersoner
Systemforankret tilgang:
- stabilt, personuafhængigt
- neutralitet ang. præferencer
- fare for ´bureaukratisering´
4) Ungeinddragelse
Det er overvejet og besluttet eksplicit, hvordan unge som en influent har indflydelse på KUI/kædeansvarets arbejde med de unge.
Ungeunddragelse på kædeansvarsniveau går hinsides den enkelte unges ”meddesign” af egen vej. Det handler om de unges indflydelse på (videre-) udvikling af kædeansvarets udformning, principper og handlinger.
Der er fokus på, at kædeansvar også er en sammenhængende kæde for de enkelte unge.
Nye samarbejder skal vælges ud fra de givne unges behov. Man tager udgangspunkt i målgrupperne.
Unge med kant projektleder, Tårnby Kommune (2020)
5) Ledelsesansvar
Kædeansvaret beror på strategiske beslutninger, taget på ledelsesniveau.
Ledelsen har indgående kendskab til og fremmer det tværprofessionelle arbejde.
Det er indprentet nu i Rødovre: Man samarbejder om ´de unge med kant´.
Unge med kant projektleder, Rødovre Kommune (2020)
(6) Fagprofessionelle tilgange
Organisering af ungeforløb skal være
- målgrupperelevant
- fra serielle til parallelle tiltag
- korte og meningsfulde kurser eller andre aktiviteter der indbyrdes hænger sammen (didaktik)
Forskellige tilgange (kan) haves, men der er behov for
- en fælles forståelse af målgruppen = som et fælles fundament iblandt de professionelle
- en gennemsigtighed om metodebrug
- klare rammer og spilleregler ift. de unge fra alle
Forskellige tilgange og metodebrug ift. de unge kan umiddelbart udelukke hinanden, men kan – didaktisk anvendt – supplere hinanden og styrke hinanden. Tilgange kan fx være
- En forventningsorienteret og mere udfordrende tilgang >< en omsorgsbaseret og mere støttende tilgang
- Fokus på krav fra erhvervsliv >< fokus på behov ud fra et ungeperspektiv
Professionelle kan også have forskelligt syn på brug af personlighed i det professionelle arbejde. Derudover kan tilgange til de unge være afhængige af forskellige tilgange på de forskellige organisatoriske niveauer.
7) Rammer og ressourcer
Afdækning af rammer og ressourcer er vigtig, samt gensidigt kendskab til hinandens rammer og ressourcer i kædeansvaret. Heri kan fx indgå:
- Økonomiske muligheder, begrænsninger og afhængigheder
- Regler og normer for håndtering af kriser, såsom COVID-19
- Virtuelle (u)muligheder
- Geografiske forhold
- Brug af it-systemer
Vi har aftalt at forsøge at koordinere unge fra de forskellige kommuner, således at man kan lave hele hold til EUD på tværs af kommunerne, så det kan blive økonomisk bæredygtigt og samtidig passe til de unge.
Unge med kant projektledere i erfa-netværk for partnere i Unge med kant Hovedstaden
8) Problematikker
Problematikker kan omhandle antagelser der kan stå frem som uimodsagte fakta eller som ufravigelige principper. Problematikker kan også være forårsaget af vaner eller manglende viden.
Men ved at udveksle og i fællesskab at drøfte løsninger, kan nye muligheder opstå.
Eksempler på autentiske problematikker, der er identificeret i praksis, er:
- KUI og forskellige lokale erhvervsskoler: Der er endnu et stærkt mangelfuldt kendskab til hinanden. – Systemkendskab i praksis er forudsætning for samarbejde.
- Antagelse: “Vores erhvervsskoler er for forskellige til at vi kan finde fælles procedurer for samarbejdet med dem.” – Et tvær-EUD samarbejde med KUI er ellers veletableret i fx Vejle og Tønder.
- Antagelse: “Det virtuelle er ikke noget for vores unge.” – “Det virtuelle” er ikke ét alternative, men består af lige så mange forskellige muligheder som den analoge verden og skal afprøves.
- Antagelse: “Vores unge har ikke vist interesse i (én bestemt uddannelse).” – Karrierelæring betyder også at præsentere helt nye muligheder og udfordre de unge til at tænke nyt.
- Samarbejdet på tværs af kommunegrænser er også kædeansvar, og stadig mindst lige så nødvendigt efter indførelsen af KUI.
- Vejledning foretages endnu ikke konsekvent af professionsuddannede vejledere. – Det er ellers et lovkrav.